Hypnoterapi

Intuitiv Hypnoterapi

Lad sindet hjælpe dig med det ubevidste – hvor du kan bearbejde og forløse traumer, gamle følelser af sorg og svigt eller følelser du ikke forstår hvor kommer fra.

Hypnose er terapi i en tilstand af trance. Trance er ikke noget vi enten er i eller ej. Vi kan være der mere eller mindre i afslappede hjernebølger (alfa- og theta hjernebølger) og dermed åbne “dørene” til de ting der fylder i vores underbevidste sind. Det underbevidste sind styrer os op til 95 % af tiden. Vi er altså overvejende under indflydelse af vores underbevidste sind i vores daglige liv.

Hypnose er i bund og grund verdens ældste og mest naturlige måde at skabe forandring og transformation. I meditative hjernebølger – eller trance – som det også kaldes, er hjernen nemlig yderst modtagelig for at skabe ændringer. Når du er afslappet, har du nemmere adgang til dit underbevidste sind, samt dine ressourcer.