Stresscoaching

Det at være stresset kan forekomme i perioder af ens liv f.eks. i forbindelse med eksamen, når man i en periode er arbejdsløs eller der er ekstra travlt på jobbet, ved en skilsmisse og ved dødsfald. Stress kan også komme over en længerevarende periode og dermed blive kronisk f.eks. i forbindelse med traumatiske hændelser.

Dog kan stress også være en snigende faktor, man ikke er helt bevidst om, da man ikke selv oplever, at tingene i ens liv er anderledes end de plejer. Det er f.eks. den unge på sit studie, der både vil præstere godt på studiet, være den gode ven/veninde, den pligtopfyldende derhjemme, samtidig med at de sociale medier skal passes. Eller de nybagte forælder, hvor alt ellers er glædeligt, dog kan den manglende søvn, krævet om at være fuld opmærksom og yde sit bedste hele tiden, mens man tilsidesætter sig selv og sine behov, fremkalde stress symptomer.

Det er utroligt vigtigt, at lære at håndtere stress og tage den alvorligt, både den kortvarige og den kroniske stress tilstand, samt den snigende, som man kan komme til at tanke, er en del af det ’at være til’ i den pågældende situation.

Stresscoaching handler om at finde micro-strategier, der kan hjælpe dig videre fra den situation du er havnet i, via samtale og redskaber. En af redskaberne er mentaltræning, som er en velafprøvet evidensbaseret metode, der justerer dit neurale netværk, så du får hjælp til at ændre dine tanker om dig selv og din situation.

På den måde arbejdes der nænsomt med både bevidst og ubevidste processer og tankemønstre. Stresscoaching er en målrettet og effektiv metode til at tæmme og styre din stress med og skabe mere ro i hovedet og sindet..

Gennem stresscoaching opnår du blandt andet:

  • Øjeblikkelig støtte lige dér hvor du er i dag
  • Erkendelse af egen situation
  • Kendskab til egne reaktionsmønstre
  • Værktøjer til selvmonitorering og øget bevidsthed
  • Strategier til at komme videre i dit tempo
  • Justering af uhensigtsmæssige tanker
  • Øget følelsesmæssig stabilitet
  • Mere håb og tro på fremtiden
  • Mere glæde og overskud i hverdagen